NÆSBY IDRÆTS FORENING

Nyheder

Begivenheder
PRIVATLIVSPOLITIK

    Velkommen.

     

    Næsby Cykel Motion er en underafdeling af Næsby  Idrætsforening med hjemsted i Næsby. Mødested er på P pladsen ved hallen på Maylandvænget, Næsby – 5270  Odense N.

    Vi er en af Fyns største cykel motionsklubber – med store afdelinger inden for både Racer- og Mtb kørsel.

    Vi  sætter en ære i at have bredde, med gode stærke ryttere, og en stor motionsafd. med flere styrkegrupper i både Racer- og Mtb afdelingen

    Vi har en afdeling for kvinder som kører under navnet "woman only" (MTB/Racer) - en selvstændig dameafdeling, men dog med reference til bestyrelsen, samt sociale arrangementer også. Vi har i 2019 startet en afd. for børn "Young Guns" op.

    Vi gør meget ud af at køre efter sikkerhed og indøvede regler, når vi kører i skove og på landeveje. Vi vil være kendt som en respektabel klub, med gode manerer og sikkerhed i trafikken og ”ingen unoder” på turene. 

    Vi gør meget for nye medlemmer i form af begyndertræninger, og tager os godt af jer ved alm. træningsture. Vi lader jer aldrig alene ude på nogle spor eller veje, og alle er gode til at hjælpe hinanden ved punkteringer og andre småuheld.

    Vi gør en del ud af det sociale i vor klub, som bevis på at cykeltræning er sjovt, sundt, godt og socialt, og ikke mindst afstressende i vor hverdag.

    Hvis du syntes at denne velkomstskrivelse har vækket din interesse for cykelmotion, er du velkommen til at kigge forbi vor FB profil og se om træningstiderne kan passe dig for et gæstevisit. Du er også velkommen til at kontakte et medlem fra forretningsudvalget for nærmere info om vor klub

     

    Formand

    Kent Jensen

     



     

     

    .