Alle har prøvet at holde i en ketcher før - nogle har stadig "følingen" selvom de af den ene eller anden grund har holdt en pause, mens andre "spiller sig på" efter at have deltaget på Fællesmotion (onsdag kl. 18.30).
De helt store ambitioner er lagt på hylden, og vi spiller for sjov, men ta' ikke fejl.
I de 90 minutter vi spiller, er der fuldt tryk på. Vi spiller 3 x 30 min., der er planlagt hjemmefra (hvorfor det også er vigtigt at tilmelde sig hver træning).
De fleste er nået doublealderen, men nogle kan ikke slippe helt for at spille single.
Vi træner onsdag kl. 17.30 - 19.00 i Næsby Hallerne Hal 1.
Sæsonen er fra anden onsdag i august til den sidste i maj (men du kan starte når som helst)
Vi har hold tilmeldt i holdturneringen, så der er mulighed for at komme ud at spille mod andre klubber. Af og til deltager vi også i stævner.
Efter træning drikker nogle en vand eller øl sammen, mens andre har travlt med at komme hjem til madgryderne.
2-3 gange i løbet af sæsonen laver vi fællesarrangementer, der ikke har noget med badminton at gøre - det er f.eks. julefrokost, bowling m.m.